Inden længe vil vi måske kunne se, hvor melet i det brød, vi køber, kommer fra.
 Foto: EU Kommisionen
|
EU overvejer at gøre større brug af fødevaremærkning for at vise, hvor et produkt er fra. Tiltaget er et direkte resultat af en bred høring i EU om fødevarers kvalitet. Landmænd, producenter og forbrugere går stærkt ind for mærkning, der angiver produktionsstedet.
Mærkningen viser, hvor rÃ¥materialerne er fra – ikke hvor produktet er forarbejdet. Det er allerede nu obligatorisk for visse fødevarer, der sælges i EU, bl.a. uforarbejdet oksekød, fjerkræ, frugt, grøntsager, æg, honning, vin og olivenolie.
I en meddelelse fra Kommissionen hedder det, at der skal tages hensyn til forarbejdningsvirksomhederne og detailhandelen, som frygter, at det bliver svært at spore oprindelsen af ingredienserne i forarbejdede fødevarer.
EU har nogle af verdens skrappeste krav pÃ¥ landbrugsomrÃ¥det. Mange forbrugere er skeptiske over for kvaliteten af fødevarer fra lande uden for EU – og navnlig efter de seneste Ã¥rs fødevareskandaler med importerede varer.
Landmændene er glade for mærkningen, fordi den gør deres produkter mere attraktive, både i og uden for EU. Mange ønsker en endnu mere præcis mærkning, der viser, hvilken region produktet er fra.
Ifølge meddelelsen er det også nødvendigt at rydde ud i de mange andre slags mærkninger af fødevarer, vi har i EU. En del lande, producenter og detailhandlere har indført ordninger, som adskiller sig fra EU's ordninger.
Kommissionen har planer om at afskaffe EU's mærkningsordning for traditionelle specialiteter. Der er faktisk kun registreret 20 produkter, siden ordningen så dagens lys i 1992, bl.a. traditionelt finsk bagværk, mozzarellaost fremstillet efter italiensk tradition og nogle belgiske øl.
EU's mærkningsordning for produkters geografiske oprindelse skal også ses efter i sømmene. Af eksempler på produkter med dette logo kan nævnes camembertost fra Normandiet i Frankrig, parmaskinke fra Italien, kalamataolivenolie fra Grækenland, skotsk oksekød og bratwurstpølser fra Nürnberg i Tyskland.
Samtidig er EU ved at udvikle et logo for økologiske fødevarer. Fra og med 2010 vil det være obligatorisk for alle økologiske produkter i EU.
Kilde: EU-Kommisionen
sof