Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sorte Kugler - Anders Matthesens nye danske film i Kom-Bi - torsdag d. 11. juni

Torsdag d. 11. juni maj har Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet forpremiere på Anders Matthesens nye danske komedie Sorte Kugler. Filmen har Danmarkspremiere i Kom-Bi dagen efter: fredag d. 12. juni.



Om Sorte Kugler:
Ny dansk komedie - skrevet, instrueret og spillet af Anders Matthesen.

Sorte Kugler handler om den fallerede ejendomsmægler Alex Klein (Anders Matthesen), hvis liv er på katastrofekurs. Ikke nok med at markedet og hans karriere ligner en Trabant fra før Murens fald - han har også en kone med succes. - Og en familie med irriterende vaner. - Og kunder med dårlig smag og for mange penge. - Og 14-årige barristaer, som tror, at de kan kende forskel på højlandskaffe indsamlet af jomfruer ved midnatstide og dén fra Brugsen.

- Så der er rigeligt at være bitter over. Det er han så. Meget. Så meget, at da det en dag går hen og bliver alvor, er han ikke helt udstyret til at ride stormen af på den empatiske måde...

Udover den altoverskyggende hovedrolle som Alex Klein står Anders Matthesen også for både manuskript og instruktion.

Rollelisten inkluderer desuden Thomas Hartmann, Linda P., Søren Rislund, Iben Dorner Østergaard, Søren Malling samt René Dif og Bengt Burg.

Filmens hjemmeside kan ses på http://www.sortekugler.dk/

Filmens trailer kan ses på http://dk.filmtrailer.com/trailer/1891

Biograf- og Kulturhuset Kombi
Nyvej 3, 8543 Hornslet
Tlf.: 23 45 84 41 el. 86 97 54 41
Mail: kombi@kombi.dk / op@kombi.dk
www.kombi.dk

Kilde: Kultur Syddjurs

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam