Vidar Utvik fra Bønnerup er denne sommer inviteret til Kunst og Kulturcentret Tuskær i Fjaltring ved Lemvig. Her udstiller han akvareller fra Bønnerup og de norske fjelde sammen med to danske og en svensk kunstner under titlen "Nordiske Landskaber i Akvarel".
De danske deltagere er Hardy Brix og Frits Bro Pedersen, begge bosat i Århus. Den svenske repræsentant er Lena Amstrand fra Styrsø i Gøteborgs skærgård. Udover at motiverne er nedfældet i de skandinaviske lande, Grønland og Svalbard, viser de 4 kunstnere helt forskellige og personlige udtryk. For Vidar Utviks vedkommende ses modsætningen mellem akvareller fra Bønnerup og vintermotiver fra toppen af fjeldet i Hemsedal, hvor frostgraderne giver en hånd med og danner mønstre i papiret. Ligeledes kan man i Hardy Brix´s motiver fra arktis, tydelig aflæse akvarellens genuine egenskab som ekspeditions-redskab. Der er fernisering lørdag den 20. Juni og udstillingen varer frem til 2. August.
Om Frits Bro Pedersen akvarelmaleri står der skrevet i:
http://eye4art.dk/frits_bro_pedersen_dk.asp
Lena Amstrand har følgende hjemmeside:
www.lenaamstrand.se/
Kilde: Vidar Utvik
sof