|
I vor sommer-lørdags-portræt-serie - mens RadioBingo holder sommerferie, er vært Poul Elo Bach gået i gang med et lidt kontroversielt emne lørdag den 27. Juni 2009 klokken 15. Vi stikker mikrofonen over til Poul og lader ham selv fortælle. I denne time handler det om breve, som Poul har modtaget fra nær og fjern, blandt andet fra en, der er ansat i fængselsvæsenet som påstår, at det ville være bedre, om de indsatte byttede plads med de ældre på plejehjemmene - så ville de ældre nemlig få det bedre. Der er også historier om livets genvordigheder og sjove påfund, alt sammen krydret med masser af musik. Gad vide, om Poul ikke finder en gammel sang som Jailhouse Rock med Elvis Presley frem??
Efter Pouls meget "fængslende" program forlader vi fængslet til fordel for friheden, nemlig den frihed, man har ved at gå rundt blandt andet sammen med vor vilde dyr. Disse dyr kan man møde rundt omkring på vor turistattraktioner rundt omkring på Djursland. Blandt andet Ree Park og Skandinavisk Dyrepark. Anne Lise Sørensen, radioens meget dygtige quizmaster, har blandt andet en hel del billeter til steder som disse, når hun går i studiet samme lørdag som Poul og kører juni måneds månedsquiz for alle vore mange støttemedlemmer af vor venneforening Radio Djurslands Venner. Konceptet er enkelt og klart. Quizværterne stiller 3 spørgsmål til 2 lyttere, der dyster mod hinanden. Den lytter, der er bedst, dygtigst eller heldigst, vinder en gevinstpakke fra vor gevinsthylde, måske en tur ud til en turistattraktion. Er du ikke endnu fuldgyldigt medlem af vor støtteforening, kan du sagtens nå det endnu. Ring 70 205 905 - eller mail til mail@radiodjursland.dk. Så bliver det måske dig, der drager afsted med vor gode gevinster i månedsquizzen.
Rigtig god sommer i selskab med Radio Djursland - Djurslands FM!!! |