Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Torsdag den. 2. juli kl. 10.00 åbner Grenaas første Vinotek

Hvad er et Vinotek, er der sikkert mange, der vil spørge om, idet der ikke findes mange Vinoteker i Danmark? - Et Vinotek er en kombination af en vinbutik og en café.

Rise Wichmann åbner et Vinotek i Grenaas gågade, nærmere bestemt, Storegade 6, torsdag den 2. Juli kl. 10.00

Det gamle kirkekontor i Storegade er siden 1. Maj, hvor vi overtog det, blevet ombygget til Vinotek.

Hvad er et Vinotek, er der sikkert mange, der vil spørge om, idet der ikke findes mange Vinoteker i Danmark.

Et Vinotek er en kombination af en vinbutik og en café. I vinbutikken kan du få rådgivning om vin og vælge mellem over 200 vine, hovedsageligt franske vine, men også oversøiske vine fra Chile, Australien og Argentina mm. Vi overgår derfor fra at være et engrosfirma til at være detail. Derfor vil priserne i vore vinbreve nu være includeret moms, hvilket vi allerede har rettet i dette brev.

Vi nedlægger derfor vores vinklub, som kun måtte have 100 medlemmer. Hvis du fortsat vil have vort vinbrev, er du nødt til at sende en mail til bkt@vinimpo.dk, idet vi ellers sletter dig af listen.

I Vinoteket har vi ansat en kok, og du kan mod en symbolsk merpris på 50-60 kroner udover detailprisen nyde vinen i cafeen, hvor du altså har over 200 vine at vælge imellem.

Inspirationen til Vinoteket er fundet i verdens vinhovedstad, Beaune, der ligger 25 kilometer fra vort hus i Bourgogne.

Målet er at opnå en kombination af fransk caféliv og dansk hygge. Der vil blive et væld af aktiviteter i det gamle kirkekontor. Selvfølgelig mange vinsmagninger, men også quiz-aftener, kunstudstillinger og andre arrangementer.

Vinoteket giver også mulighed for selskaber som konfirmation, begravelser og andre selskaber.

Vinbutikken har et væld af gaveideer med blandt andet vinbeskrivelser af de enkelte vine.

Det gamle kirkekontor var oprindelig bygget til Sparekasse og i kælderen er der en stor bankbox med en 80 centimeter tyk box-dør, der er indgangen til Vinotekets eksklusive vinkælder, som vil gøre selv Peter Brixtofte misundelig. Her er vine fra verdens dyreste vinområde Echezeaux i Bourgogne.

Det gamle kirkekontor er en bevaringsværdig bygning og alt er lavet i respekt for dette. Baren i Cafeen er en 4 meter lang skibsplanke, der efter et forlist handelsskib har tilbragt cirka 200 år under havets overflade og også bærer præg herefter.

Velkommen i Vinoteket !!!

Kilde: Bent Ketelsen

Sille


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam