Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Din ret til at bo i et andet EU-land

Nogle medlemslande gør det svært for andre EU-borgere at få opholdstilladelse.


Rundt regnet 8 millioner EU-borgere bor og arbejder i et andet EU-land. Det har de ret til. Alligevel er det ikke altid så let i praksis.
I et forsøg på at komme skinægteskaber og anden misbrug af opholdsreglerne til livs har nogle lande indført opholdskrav, der strider mod EU's lovgivning.
EU-reglerne kan være svære at finde hoved og hale i, og derfor er Kommissionen nu kommet med nogle retningslinjer, der skal skabe klarhed om opholdsretten.
Det er ofte folk fra lande uden for EU, der forsøger at omgå opholdsreglerne. Ved at gifte sig med en europæer får de nemlig ret til at bo og færdes frit i EU.
Indtil for nylig krævede mange lande, at ægtefæller, der ikke var EU-borgere, skulle have opholdsret i et andet EU-land, før de kunne få lov til at bosætte sig i landet. Det gjorde det lettere for landene at udvise ægtefæller, der var mistænkt for kun at gifte sig med en EU-borger for at få foden inden for i EU. Men sidste år slog EF-Domstolen fast, at dette krav krænkede ægtefællernes rettigheder.
EU-borgere har også klaget over, at de i nogle lande afkræves helt unødvendig dokumentation, når de ansøger om opholdstilladelse.
De nye retningslinjer giver EU-landene mulighed for at kræve visum af ægtefæller fra lande uden for EU. Men de siger samtidig, at de nationale myndigheder har pligt til at udstede et sÃ¥dant visum til ægtefællen. EU-landene har ret til at undersøge ægteskaber, som de mistænker for at være indgÃ¥et proforma – men kun ud fra nogle bestemte kriterier. Og de skal tage hensyn til alle omstændigheder i sagen.
Man kan blive udvist, hvis man er en trussel mod landets "grundlæggende interesser". Retten til at færdes frit kan også blive begrænset af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Sidste år så EU nærmere på, hvordan direktivet fra 2004 om fri bevægelighed var blevet overholdt. Man konstaterede, at der var store problemer med mange af de nationale love, der skulle gennemføre bestemmelserne. Ikke et eneste land havde gennemført direktivet fuldstændigt, effektivt og korrekt.

Kilde: EU-kommisionen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam