Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

GenOpfundet - en Sommerudstilling på Galleri Excentrisk

Galleri Excentrisk har åbnet sine døre igen, og i hele juli måned kan man hver weekend opleve en udstilling af fire meget forskellige kunstnere og kunsthåndværkere. Udstillingen byder på maleri, fotografi, små møbler, smykker, keramik og tekstil kunst.



Det gennemgående tema imellem kunstarterne er genbrug og genfortælling. Alle deltagerne er lokale skønt de repræsenterer 3 nationer.

Tracy Nors genbruger gamle lamper og kreerer unikke kunstgenstande ved at beklæde dem med vintage stoffer og materialer. Hun arbejder også med genbrug af gamle bøger og magasiner som danner rå materialet for papmache-skåle og smykker.

Amy Hauschild benytter genbrugs-stof til at producere brocher og til at beklæde gamle stole. Hendes små møbler fremstår hver i sær som en lille fortælling. Hendes fantasifulde broderi tager inspiration fra naturen især er der en fascination med ugler og flagermus.

Kirsten Löser bruger gamle perler, små hæklede lyseduge og andre genfundne materialer til at lave smykker og brocher af.

Solveig Rise entrerer med spændende keramik og smykker hvor hun benytter naturlige materialer

Udstillingen indeholder bestemt både kunst og kunsthåndværk, men der lånes begge veje af de to genres virkemidler, og som sådan stilles der spørgsmålstegn ved, hvor grænsen imellem dem går. Man bekræftes i, at begrebet kunst er uafhængigt af medie, eller man forvirres, hvis man stædigt holder på en gammeldags definition af kunst som knytter sig til bestemte medier.

Det er en humoristisk og glad udstilling, der handler om at fortælle historier ved brugen af materialer som netop allerede har en historie. Det er udtryk og fortællinger Genopfundet

Galleri Excentrisk
Møllebakken 12, Vrinners
8420 Knebel
Tlf: 86361603

Kilde: Jesper Nors

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam