Hurtig start for Islands ansøgning om EU-medlemskab.
EU-landenes udenrigsministre har bedt Kommissionen om at vurdere, om Island er egnet til at blive medlem af EU. Det er første skridt på vejen mod medlemskab.
Beslutningen blev truffet hurtigt – mindre end to uger efter, at Island indgav sin ansøgning – hvilket viser, hvor velanset Island er.
Kommissionen vil nu udarbejde en detaljeret undersøgelse af Islands økonomiske, retlige og politiske systemer. Den type undersøgelser varer ofte over et år. Men Island skal måske ikke vente så længe som visse andre lande, fordi landet allerede har en veludviklet markedsøkonomi og stabile demokratiske institutioner, hvilket er to af de afgørende betingelser for at blive medlem.
Når rapporten foreligger, vil Det Europæiske Råd og Parlamentet afgøre, om de kan acceptere Island som et officielt ansøgerland. Først da kan de formelle forhandlinger om optagelsesbetingelserne begynde. Den proces kan tage yderligere et år eller to. Hvis EU giver Island grønt lys, skal islændingene til folkeafstemning om spørgsmålet.
Indtil for nylig var de 320 000 borgere på øen i Nordatlanten skeptiske over for at komme med i EU. Men da Islands største banker krakkede i oktober, og den islandske krone raslede ned, begyndte man at se et EU-medlemskab og euroen som et middel til at stabilisere økonomien.
Kommissionsformand Barroso har hilst Islands beslutning velkommen og kaldt den et "tegn på det europæiske projekts vitalitet, der viser, at EU står for håb".
Island har allerede tætte bånd til EU. Som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er landet med i EU's indre marked og overholder de fleste EU-regler. Island er også en del af det pasfrie Schengenområde, ligesom de fleste EU-lande.
En af udfordringerne ved forhandlingerne kunne blive fiskerirettigheder. Dette spørgsmål er ikke omfattet af EØS, der giver islændinge ret til at bo og arbejde i EU uden at fratage dem muligheden for at fastlægge deres egen landbrugs- og pengepolitik.
PÃ¥ mødet den 27. juli gentog udenrigsministrene desuden deres støtte til optagelse af landene i det vestlige Balkan. I øjeblikket har tre lande – Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – status som officielle kandidatlande. Fem andre lande i det vestlige Balkan – Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Kosovo – stÃ¥r pÃ¥ spring.
Kilde: EU-kommisionen
sof
05/05 2023
