Fra den 12. august til den 9. september udstiller Kany Alan malerier i Grenaa Biblioteks forhal.
Kany Alan er syrisk kurder og kom til Danmark for 4 år siden. Han bor idag i Grenaa.
Kany Alan giver alle sine udstillinger et navn. Navnet på denne udstilling er : En tur.
Se og læs mere om Kany Alan på hans hjemmeside www.kany.dk
Kany Alans kunstneriske virke startede i Syrien og er fortsat her i Danmark. Han er med i Fornæs Gruppen, som hvert år udstiller på Grenaa Rådhus og i Ørum Aktiv Center.
Om sine malerier siger Kany Alan : "Jeg er ven af naturen, jeg elsker mennesker og musikken flyder i mit blod. Farverne er mine bedste venner. Hvert billede er som et barn for mig. Jeg maler for alle mennesker."
Det er kontrasten mellem de to kulturer og forskellige menneskesyn, der er fremtrædende i Kany Alans malerier. Nogle af billederne skildrer voldsomme begivenheder, mens andre skildrer hygge, fred og idyl.
Grenaa Bibliotek
N.P. Josiassensvej 17
8500 Grenaa
www.grenaa-bibliotek.dk
Kilde: Grenaa Bibliotek
sof