Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sæsonen 2009/10´s teaterpakke

Nu har Kulturhuset Pavillonens efterårsprogram 2009 været på gaden en uges tid og billetsalget har været markant stigende i denne periode. I den forbindelse vil vi fra Pavillonens side gerne gøre opmærksom på et rigtig godt tilbud, som kulturhusets gæster kan have stor fornøjelse af. Nemlig: Teaterpakken 2009/10.



Pavillonen tilbyder igen i denne sæson store rabatter på vore teaterforestillinger, hvis man vælger at købe billetter til mindst 3 forestillinger. Akkurat som det var muligt i sæsonen 2008/09.

Den eneste betingelse for at få rabatten er, at man køber billet til minimum 3 forestillinger på én gang. Der er 8 forestillinger at vælge imellem og vælger du alle 8 forestillinger er der næsten 500 kr. at spare i forhold til den ordinære billetpris. - Pr. person vel at mærke.
På www.pavillonen.dk skal man klikke på Teaterpakke på bjælken øverst på siden. Så bliver du sendt videre til en side, hvor du kan læse lidt om de enkelte forestillinger. Herfra kan du efterfølgende klikke dig videre til bestillingssiden, hvor du kan vælge forestillinger og indtaste antal pakker, navn, postadresse, E-mail etc. De 8 forestillinger repræsenterer opera, ballet, komik, teaterkoncert, moderne dans og dramatik. Der er virkelig teater for enhver smag.

Så snart du har gennemført din bestilling og vi har registreret din indbetaling, sender vi alle billetterne til din hjemadresse med posten.

Lidt om de 8 forestillinger:

Nybarberet i Sevilla (opera) - onsdag den 9. september kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 125 kr. - Teaterpakkepris: 60 kr.
En hæsblæsende udgave af operaen Barberen i Sevilla - usædvanligt frit efter Rossini.
Med baggrund i det Jyske Musikkonservatorium og Den Jyske Opera spiller og ikke mindst synger Hans Dueholm og Jacob Næslund Madsen samtlige roller en krævende opgave med mange partier og hurtige sceneskift.
Hele den store originale opera barberet ned til 75 min. på ganske humoristisk vis - men med stor professionalisme og dygtighed.
En usædvanlig oplevelse du ikke må snyde dig selv for. Helt i stil med HC Andersen på 90 min. eller Shakespeare på rekordtid.

Centersalen Nummererede pladser
--------------------------------------------------------------------------------
It´s a very big secret (Granhøj Dans) - fredag den 13. november kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 125 kr. - Teaterpakkepris: 50 kr.
Forestillingen er det tredje portræt i rækken hvor koreograf Palle Granhøj fokuserer på mennesket og kunstneren i en og samme person: performeren og hende der rent faktisk står på scenen foran publikum. Det er en nærgående forestilling, hvor Anne Eisensee fremstår som et menneske, der viser sig selv på godt og ondt. Forestillingen bevæger genren væk fra det abstakte og i retning af det mere konkrete.

Anne Eisensee både danser, synger og spiller instrumenter i denne multiforestilling, der har haft præmiere i Mexico, hvor anmeldere kaldte den a masterful performance.

En international multiforestilling der bryder med grænserne og giver dig en helt unik oplevelse.
NB: Forestillingen har ikke tidligere været vist i Danmark.
--------------------------------------------------------------------------------
I kærlighedens navn (drama) - tirsdag den 17. november kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 100 kr. - Teaterpakkepris: 65 kr.
Forestillingen har repremiere med 10 nye kærlighedsfortællinger der kommer tæt på kærligheden og dilemmaerne.

Forestillingen er for den som tror på kærlighed eller tvivler - laver rav og rod i den - eller rydder op, er låst inde, sat udenfor eller føler sig ovenpå.
I Kærlighedens Navn er en debatskabende samtidscocktail med kærligheden som omdrejningpunkt.
Arrangør: Kulturelt Samvirke
--------------------------------------------------------------------------------
Firserne (teaterkoncert) - fredag den 20. november kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 250 kr. - Teaterpakkepris: 180 kr.
NB: Ny opsætning af succesen fra sidste år.

Sidste års store succes i Pavillonen er tilbage. Festen fortsætter! Teaterkoncerten FIRSERNE er en energisk og elektrisk gensynsfest med 30 af de største danske hits fra 80'erne i helt nye og overraskende versioner.

Sunget af en række af de bedste unge professionelle sangere. Bl.a. Thomas Høj, Charlotte Jørgensen, Rikke Hvidbjerg, Morten Roed Frederiksen, Line Krogholm, Mads Æbeløe og Thomas Jensen.
Der er dog ikke tale om en egentlig repremiere på sidste års teaterkoncert, men derimod om en videreudvikling af FiRSERNE, hvor holdet bag har taget alle de bedste momenter og gjort dem endnu bedre! - Inklusiv et nyt scene- og lysshow.

Tekst og musik af Gnags, tv-2, Tøsedrengene, Sneakers, Ray Dee Ohh, Sebastian, Lars H.U.G., Sanne Salomonsen, Lis Sørensen Rugsted & Kreutzfeldt, Thomas Helmig, Danseorkestret, Dodo & The Dodos, Halberg Larsen, Anne Linnet, Marquis de Sade m.fl.

Instruktion Bjarne Mosegaard Jepsen. Kapelmester og arrangør Jacob Trautner. Co-arrangør Søren Graversen. Koncept Michael Bentholm. Producent MusicalDanmark.
--------------------------------------------------------------------------------
Cirkus Montebello - (komik)  - torsdag den 26. november kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 250 kr - Teaterpakkepris: 180 kr.
For 25 år siden startede de to fremragende (og vist ret beskedne) unge skuespillere Niels Olsen og Thomas Mørk deres unikke samarbejde og kaldte det: Cirkus Montebello.

Det startede på gaden, og der ville de være havnet igen, hvis de altså ikke havde bestemt sig for at lave en ny Montebello-forestilling. Deres store publikum kan derfor glæde sig (hvis de altså stadig lever) til et forrygende tilbageblik, men samtidig også en nu og her ætsende satirisk hudfletning af hele danskheden.

Vi tager temperaturen på danskerne, men det bliver ikke med et mund-termometer!

Er der virkelig gået 25 år? Nej, der er nu blot gået 24½, men det lyder bare ikke lige så fedt i en salgsannonce. Men dét der bliver fedt er, at se de to evig-tunge komikere oprulle deres specielle version af kanonhits med musik fra Joakim Pedersens kæmpestore enmands-orkester.
Hold fast hvor bliver det godt!! Og så er der heldigvis en pause, hvor publikum kan slappe af fra latterkramperne.
--------------------------------------------------------------------------------
Hulemanden - (komik)  - lørdag den 6. februar kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 135 kr. - Teaterpakkepris: 75 kr.
Komikeren Gordon Kennedy har hovedrollen i en af de største one man show succeser på Broadway. Stykket har moret over 8 millioner mennesker i 30 lande. Hulemanden er et humoristisk stykke over kønnenes uforenelighed og forskellen på mænd og kvinder med de grundlæggende træk tilbage fra neandertalerne.

- Skræmmende men sandt og fyldt med masser af humor.

Det er en påmindelse om, at manden, selv den dag i dag, er tynget af jægerens nødvendighed af kun at have ét fokus, hvor kvinden derimod, som samleren, faktisk er i stand til at multitaske.
Nok er vi flyttet ud af hulerne men de grundlæggende træk er intakte.
--------------------------------------------------------------------------------
The boys from Liverpool - (Schaufuss Balletten)  - fredag den 19. februar kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 200 kr. - Teaterpakkepris: 125 kr.
Eksklusiv ballet.

Først kom She Loves You om The Beatles sange. Her kommer fortsættelsen The Boys form Liverpool.
En Handlingsballet, om The Beatles der går bag om de 4 fyre fra Liverpool. Hvem var de og deres drømme og håb alt sammen fortalt gennem deres største musiske værker. Oplevet i en samtid med krig, demonstrationer og Flower Power-genialt
Balletten er en handlingsballet i to akter, som fortæller historien om de fire drenge fra Liverpool som blev elsket af en hel generation. Hvem var de fire drenge? Hvad var deres drømme og håb?
Beatles musik brød grænser og banede sig vej ind i enhvers bevidsthed og gjorde verden lidt sjovere at leve i. Men de var også aktuelle i en tid med krig, demonstrationer på gader hele verden over, med slagord som Make love not war. Side om side med Vietnam krigen brændte livsstilen Flower Power sig ind i historien.
Med denne nye Beatles Ballet præsenterer Peter Schaufuss Balletten et følelsesfuldt og facetteret billede af datiden.
--------------------------------------------------------------------------------
Bombshells - (drama)  - onsdag den 24. marts kl. 20.00 - Ordinær billetpris: 115 kr. - Teaterpakkepris: 65 kr.
Sexbomber på afveje.
Bomb Shells er en hyldest til kvinders passionerede, løsslupne og ynkelige vildskab.

Mød den udmattede mor til 3. Teenageren til talentkonkurrence. Den kommende brud og den ensomme enke.
Oplev de sjove og rørende monologer af nutidens vildt forskellige kvinder. En af de største succer i 2004 i Londons West End. Nu oversat for første gang.
Men ..... Tøv ikke for længe. Salget er allerede gået i gang.

Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
www.pavillonen.dk

Kilde: Pavillonen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam