Det kommende storkøkken i Auning, som skal levere mad til Norddjurs’ og Syddjurs’ ældre, bliver en realitet fra 1. januar 2011. Menuplaner, indretning, fokus pÃ¥ fysisk og psykisk arbejdsmiljø og ny, fælles hjemmeside er skridt pÃ¥ vejen mod det, som skal blive Danmarks mest moderne storkøkken.
Norddjurs og Syddjurs Kommuner har besluttet at etablere et fælles stor-køkken, som skal producere køle-vakuum mad til pensionisterne i de to kommuner. Madproduktionen forventes at gå i gang 1. januar 2011. En faglig arbejdsgruppe og en bestyrelse bestående af tre politikere fra hver kommune samt to medarbejder-repræsentanter ligeledes fra hver kommune arbejder sammen i processen.
Det fælles-kommunale selskab har fået navnet Djurs Mad I/S og køkkenet opføres på Industrivej i Auning i løbet af 2010. Et skitseforslag til byggeriet blev fremlagt før sommerferien i år, og rådgivende ingeniør på projektet er den erfarne Søren Harder Larsen. En køkkenkonsulent, Dorte Hansen, er også inddraget i arbejdet.
Kommet godt fra start
Ninna Thomsen, leder af hjemmepleje øst i Norddjurs og formand for bestyrelsen i Djurs Mad I/S, glæder sig over udsigterne til det nye storkøkken.
”Jeg synes, vi er kommet godt fra start, og jeg glæder mig til den videre proces. ForhÃ¥bentlig vil vi fÃ¥ et moderne køkken, som bliver en attraktiv arbejdsplads med fokus pÃ¥ fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor der produceres mad i en høj kvalitet”, siger hun.
Der er megen fokus på indretningen af det nye køkken. En arbejdsgruppe ser i øjeblikket nærmere på valg af farver på vægge og inventar, muligheder for arbejdsstillinger, lysindfald, indretning og meget andet. Der er etableret storkøkkener i bl.a. Århus og Odense, og arbejdsgruppen trækker på de gode erfaringer herfra.
De fysiske rammer har stor betydning for arbejdsglæden og det psykiske arbejdsmiljø, og hensigten er at gøre storkøkkenet til en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har det godt indbyrdes. Målet er at skabe Danmarks mest moderne køkken, hvor f.eks. store opvaskemaskiner gør hverdagen nemmere.
”Vi vil gerne aflive myten om, at et storkøkken er en mad-fabrik, hvor mÃ¥ltiderne bliver produceret pÃ¥ samlebÃ¥nd. Det nye køkken bliver effektivt med mange moderne, højteknologiske hjælpemidler, som letter medarbejderne i det daglige arbejde, men omhu og lyst til at lave god mad vil stadig være det, der driver værket”, siger Ninna Thomsen.
Endnu er det ikke fastlagt, hvilken type mad køkkenet vil producere. Menu-planerne bliver således først tilrettelagt senere, men allerede nu står det klart, at borgerne vil få betydeligt flere valgmuligheder. Et kostråd med repræsentanter fra bl.a. ældrerådene i de to kommuner bliver nedsat for at sikre, at maden er sund, varieret og nærende. Kostrådet vil sammen med lederen af storkøkkenet, som forventes ansat 1. januar 2010, sammensætte menuerne.
”En af de store fordele ved det nye køkken er de mange valgmuligheder for borgerne. Man vil kunne købe højtidsmenuer, forskellige salater og tilkøbsydelser, og man fÃ¥r leveret maden samlet pÃ¥ én gang, sÃ¥ borgeren ikke skal vente pÃ¥ mÃ¥ltiderne i hjemmet hver dag. Vi er meget opmærksomme pÃ¥, at maden skal præsentere sig godt og se indbydende ud, for med køle-vakuum mad kan man jo ikke genskabe oplevelsen af at tilberede maden selv, hvor duften spreder sig i hjemmet”, siger Ninna Thomsen.
Fælles hjemmeside og logo
Det nye køkken får cirka 30 ansatte. Medarbejderne kommer fra de forskellige køkkener i de to kommuner, f.eks. fra Fuglsanggården i Grenaa og Rosengården i Hornslet. Ingen fastansatte medarbejdere har mistet deres job som følge af etableringen af storkøkkenet. Dog har det været nødvendigt at sige farvel til nogle vikarer og løst ansatte, som under alle omstændigheder kun var tilknyttet i en tidsbegrænset periode.
Norddjurs Kommune forventer at spare cirka 4,5 millioner kroner Ã¥rligt som følge af den nye køkkenordning. Det tal er for Syddjurs’ vedkommende omkring 4 millioner kroner.
Offentligheden vil kunne forvente at få informationer om storkøkkenet løbende, både i etableringsfasen og når madproduktionen kommer på skinner i 2011. Man planlægger at etablere en fælles hjemmeside for Djurs Mad I/S samt introducere et nyt, fælles logo og andre grafiske tiltag, som skal gøre det nemmere at kommunikere klart og samlet om projektet.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof