Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nyt fra Kulturhuset Pavillonen

Så er det lige før vi tager hul på Pavillonens efterårsprogram. I løbet af den kommende uge tilbydes hele 4 fine arrangementer.




Nemlig:
1.    Fredag den 4. september - Rex & The Djurswaymen
2.    Lørdag den 5. september - Frokostjazz med Burgundia Jazzband
3.    Søndag den 6. september - Jan Gintbergs nye show "Fremtid Nu!"
4.    Onsdag den 9. september - Operaen "Nybarberet i Sevilla" - Til Nybarberet i Sevilla får du rabat som abonnent på

Samt et godt tilbud:
5.    Køb et Lyt Nyt-kort og spar mange penge

_________________________________
Tresser-aften med Rex & The Djurswaymen - oplev Djurslands nye egnsorkester!
Fredag den 4. september kl. 20.00 - Billetter 100 kr.
 
Mød sangeren Rex Jensen i usædvanlig godt selskab! Sammen med 4 knalddygtige og spilleglade musikere genskaber han noget af det bedste fra tressernes musik.

En glad, nostalgisk musikaften, du ikke MÅ gå glip af!


Efterårssæsonen får i år en særdeles festlig start - en lokal musikbegivenhed, der burde kunne samle en masse musikglade mennesker fra hele området. Det er nemlig en flok utroligt dygtige musikere (de fleste af dem med rødder på Djursland), der forvandler Pavillonen til et sprællevende rock & roll-museum d. 4. september. Det er ikke hver dag, et lokalt band spiller en fredag aften på Kulturhuset, og sangeren Rex Jensen lover publikum kræs for både musikører og dansefødder.

De musikere, han har allieret sig med, er nemlig alle 4 kendte og respekterede på den danske musikscene. Hvis man bare ser på denne sommers festivaler, har de fleste af dem været på plakaten både i Skanderborg, på Tunø og Samsø samt Århus- og Copenhagen Jazz- Festival. Sammen med Rex spiller de funky og let jazzede versioner af uforgængelige tresser-numre med både humor og spilleglæde.

The Djurswaymen er:
Rasmus Stenholm (klaver): hans netværk tæller bl.a. Henning Stærk, Uffe Steen, Mike Andersen, Gregory Boyd + et hav af andre dygtige folk.
Anders Lampe (guitar): Bamses Venner, Rock-Nalle, Michelle Birkballe o.s.v.
Thomas Sejthen (kontrabas): Sigurd Barrett & Brumbasserne, Indra & Benjamin Trærup, Fodkoldt m.fl.
Frank Thøgersen (trommer): med på 100 plader m. Poul Krebs, PS 12 o.s.v., o.s.v. nu: Bamses Venner.

Billetter på www.pavillonen.dk, i Djurslands Banks afdelinger og på Pavillonens billetkontor.
Der vil være billetsalg ved døren fredag aften.

___________________________________________________
Frokostjazz med Burgundia Jazzband
Burgundia er det latinske navn for Bornholm, og Burgundia Jazzband er da også hjemmehørende på ferie- og solskinsøen.
Bandet blev stiftet i 1986, og siden er det blevet til et utal af koncerter rundt om i landet, men bandet er også et særdeles populært orkester i det svenske.

Bandets kendetegn er glad, swingende jazz, som spænder fra gedigen, traditionel jazz over den såkaldte revivaljazz og til evergreens. Forbilleder er blandt andre Louis Armstrong, Eddie Condon og Chris Barber. Koncerten sponsoreres af NORDEA.

Jazzfrokost á 95 KR.
Skal bestilles senest to dage før kl. 12 gerne tidligere på tlf. 86321633.
Entre: 80 kr./50 kr. for medlemmer af Djurslands Jazzklub.

___________________________________________________
Jan Gintbergs nye show "Fremtid Nu!"
Jan Gintberg perfekt fra start.
Skuespilhuset i København lagde i lørdags brædder til Jan Gintbergs hidtil mest suveræne show. Selvom de imponerende omgivelser burde indgyde ærefrygt, var Jan Gintberg helt upåvirket, og leverede jokes så sveden sprang. Showet Fremtid.nu, vil de næste par måneder frem til 7. november turnere landet tyndt, og publikum kan roligt glæde sig til en aften, hvor lattermusklerne kommer på overarbejde.

Anmelderne var heller ikke i tvivl, der er noget at se frem til når Jan Gintberg kommer til Grenaa:

Grineren med Gintberg. Latterbrølene falder som taktslag hans hidtil sjoveste og mest helstøbte show.
- Berlingske Tidende, Jan Hedegaard
I det nye show, Fremtid.nu, sidder man ikke kun og klukker i sædet, man skraldgriner i to gange tre kvarter.
Gintberg gambler og stikker af fra feltet der skal et turbogrinebidergear til for at hente ham.
- BT, Jacob Wendt Jensen
Suveræne Gintberg peger fremad. Man mærker på Gintberg, at han elsker at optræde, og hans teknik er suveræn.
- Politiken, Henrik Palle
Jeg græd af grin. Jan Gintberg har et forrygende nærvær på scenen, og hans kropslighed og volumen bringer mindelser frem om Dirch Passer på en god dag.
- Ekstra Bladet, Hans Bjerregaard
Er han morsom? Jeg syntes: Styrtende morsom. Det er stærkt komisk.
- Gregers Dirckinck-Holmfeld

"Fremtid nu! i Pavillonen søndag den 6. september kl. 20.00. - Billetpris 225 kr.

___________________________________________________
Operaen "Nybarberet i Sevilla"
Opera onsdag den 9. september kl. 20.00 - stor rabat til abonnenter på dette nyhedsbrev.
Dette er en hæsblæsende udgave af operaen Barberen i Sevilla usædvanligt frit efter Rossini.
Med baggrund i det Jyske Musikkonservatorium og Den Jyske Opera spiller og ikke mindst synger Hans Dueholm og Jacob Næslund Madsen samtlige roller en krævende opgave med mange partier og hurtige sceneskift.
Hele den store originale opera barberet ned til 75 min på ganske humoristisk vis men med stor professionalisme og dygtighed.
En usædvanlig oplevelse du ikke må snyde dig selv for i stil med HC Andersen på 90 min eller Shakespeare på rekordtid.

Den ordinære billetpris er 125 kr.
Men... som abonnent på dette nyhedsbrev kan du nu købe billetter til kun 60 kr. pr. styk.
Disse rabatbilletter kan købes på www.pavillonen.dk, i Djurslands Banks afdelinger og på Kulturhuset Pavillonens billetkontor.

Køber du online vælger du først de pladser du gerne vil have. Derefter vælger du Føj til kurv.
På det næste skærmbillede vælger du billettypen "Abonnenttilbud".
Følg derefter anvisningerne på skærmen for at færdiggøre købet.

Må vi ønske jer god fornøjelse med forestillingen.

___________________________________________________
Køb et LytNytKort og spar mange penge

Kulturhuset Pavillonen tager i den kommende sæson hul på et helt nyt koncept kaldet Lyt Nyt.

Pavillonen tilbyder et LytNytKort - et partoutkort, der giver adgang til samtlige koncerter i programmet mærket med nedenstående logo.

LytNytKortet giver adgang til følgende koncerter:

Lørdag den 26. september kl. 20.00 - Mads Langer
Lørdag den 03. oktober kl. 20.00 - Signe Svendsen
Lørdag den 30. oktober kl. 20.00 - UFO Yepha
Lørdag den 07. november kl. 20.00 - Sophie Woods & Hannah Schneider (dobbeltkoncert)
Lørdag den 21. november kl. 20.00 - Patrick Alexander & MariaMatilde Band (dobbeltkoncert)  

Kortet koster 275 kr. og kan købes på Kulturhuset Pavillonens billetkontor eller på www.pavillonen.dk.

Vi håber, at mange vil tage godt imod dette nye tiltag. Der er mange billetkroner at spare ved at købe kortet. Rent faktisk hele 300 kr. i forhold til de ordinære billetpriser.

Kilde: Pavillonen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam