Der er ingen sammenhæng mellem kommunernes udgifter til folkeskoler, og skolernes resultater, viser en ny undersøgelse fra tænketanken CEPOS.
En kommune med høje udgifter til skolerne får ikke nødvendigvis bedre faglige resultater end en kommune med færre midler.
- Der er store forskelle mellem kommunerne, når man se på de anvendte ressourcer til folkeskolen, men de kommuner, som bruger flest midler, opnår ikke bedre resultater, siger forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen.
Og derfor bør denne analyse åbne op for nytænkning i folkeskolen, lyder det fra CEPOS.
- Den danske folkeskole er allerede en af verdens dyreste, men det afspejler de internationale PISA-test ikke. De viser tværtimod, at der er plads til forbedring. Derfor må denne analyse flytte fokus fra at løse folkeskolens problemer med flere penge, til at lære af de bedste og mest effektive skoler, siger Geert Laier Christensen.
Og der er stor forskel på hvor mange midler kommunerne bruger. Således bruger de mest udgiftstunge kommuner op til 70 pct. mere på folkeskolen end de kommuner, som har de laveste udgifter.
-  De fleste menneskers forhåndsforventning vil være, at bruges der flere penge, så får vi bedre resultater, men den automatik findes ikke nødvendigvis. En løbende systematisk sammenligning mellem kommunernes resultater og udgifter kunne medvirke til at løse dette problem, siger Geert Laier Christensen.
I analysen tages der udgangspunkt i kommunens undervisningseffekt, som er et udtryk for, hvor godt kommunen klarer sig i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra børnenes sociale baggrund.
-  Vi kan ud fra undersøgelsen ikke sige noget om, hvorfor der ikke er en sammenhæng, men en mulig forklaring kan være, at de udgiftstunge kommuner simpelthen driver skolerne mindre effektivt. En anden mulig forklaring er, at de danske skoler i forvejen har så betydelige midler, at øgede midler ikke nødvendigvis forbedrer elevernes indlæring, lyder det fra Geert Laier Christensen.
Kilde: Kaj Mieritz
sof
05/05 2023