En aften med Brothers of Mercy - Lørdag den 26. september kl. 21.00 på Café Blue Bird
De to sognepræster Carsten Tranberg-Krab og Peter Danielsen, har i over ti år optrådt i hele landet med personlige fortolkninger af Leonard Cohens sange.
Blandt andet har Brothers of Mercy spillet en lang række kirkekoncerter. Ud over at optræde med Leonard Cohen fortolkninger har Carsten Tranberg-Krab og Peter Danielsen udgivet 2 cd-er sammen med idehistorikeren Sune Liisberg, under navnet The Great Event.
Leonard Cohen har udgivet 14 originalalbums, mange digtsamlinger og 2 romaner. Hans tekster trækker på billeder og temaer fra jødedom og kristendom, samt Zen-buddhisme. Carsten Tranberg-Krab og Peter Danielsen spiller begge guitar og Peter Danielsen synger. En aften med Brothers of Mercy er en aften i lidenskaben, intensitetens og fordybelsens tegn.
Entré 75,-
Blue Bird
Bønnerupvej 10
Bønnerup Strand
8585 Glesborg
Tlf. 61 33 47 03
www.cafebluebird.dk
Kilde: Blue Bird
sof