Sepp Piontek på Ørum Bibliotek - torsdag den 8. oktober
Torsdag den 8. oktober kommer en af dansk landsholdsfodbolds levende legender, Sepp Piontek til Ørum Bibliotek, hvor han vil fortælle om nogle af sine oplevelser som træner. Han er blandt meget andet en rigtig god fortæller, som altid er god for et par sjove historier.
Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem biblioteket og Ørum Aktivcenter, hvilket betyder, at der også er chance for at nyde sin aftensmad i godt selskab i aktivcentret før Piontek træder op.
Skulle der være enkelte, som ikke kender Sepp Piontek, er der her et par stikord: Han er tysk, født i 1940 og spillede i perioden 1963 til 1972 i Bundesligaen, ligesom det også blev til nogle få landskampe for Tyskland. Men det er som træner, han først og fremmest huskes. Efter nogle år som klubtræner i Tyskland og landstræner på Haiti, fik han stillingen som landstræner i Danmark i 1979.
Han besad stillingen igennem 115 landskampe indtil 1990. Denne periode er blevet kendt som et vendepunkt i dansk fodbold og Sepp Piontek er tilskrevet en stor del af æren for den genrejsning af dansk fodbold, der kulminerede med sejren ved EM i 1992. PÃ¥ det tidspunkt var han dog flyttet videre til det næste job – som landstræner i Tyrkiet.
Et af de emner, som ofte kommer op nÃ¥r talen er om Sepp Pionteks bedrifter, er at han formÃ¥ede at banke noget tysk disciplin ind i et mere legende dansk landshold. ” Det var nogle mærkelige mennesker i Danmark. Elkjær, Arnesen, Lerby og de andre. Hver for sig store stjerner i europæiske topklubber, men nÃ¥r de kom hjem pÃ¥ landsholdet, sÃ¥ skulle de hygge sig og spille med hæl og tÃ¥, og den mentalitet mÃ¥tte jeg jo ændre”, udtalte han pÃ¥ et tidspunkt.
Efter sine mange Ã¥r som træner har Sepp Piontek nu trukket sig tilbage – han er dog endnu landstræner for det danske old boys landshold – og har bosat sig pÃ¥ Fyn. Men han er stadig god for en historie…
Billetter til Sepp Pionteks foredrag og til fællesspisningen før foredraget kan købes i Ørum Aktivcenter og på Ørum Bibliotek.
Ørum Bibliotek
Skolebakken 43
Ørum
Tlf. 87 79 30 30
Kilde: Lars Jørn Larsen
sof