Rommen er en Tøjte - stand-up show med Linda P - fredag den 6.november kl. 20.00 i Pavillonen
Linda P debuterede ved DM i stand-up i 2004 hvor hun uden erfaring fik en direkte andenplads. Det satte skub i en lynkarriere indenfor showbiz.
Linda P har haft vanvittigt travlt de seneste par år. Hun bragede igennem med karakteren "Winnie" i "Piger på Prøveløsladelse" og har siden leveret en kaskade af underholdning gennem diverse karakterer, fx. som Christel i "Wulfs Magasin" og senest som værtinden "Lonnie Starr" i "Vild med Talent". Altid grænseoverskridende morsom og uden filter leverer Linda P sin præcise version af samfundets skæve karakterer.
2009 bliver et af Lindas hidtil travleste år hvor hun bla. er biograf- og dvd-aktuel med "Piger på Prøveløsladelse" og tv-aktuel i flere nye koncepter på de landsdækkende stationer.
I efteråret 2009 kan du opleve Linda P i sit nye stand-up show "Rommen er en tøjte". I showet møder vi hende, vi alle kender men ikke tidligere har mødt, nemlig Linda P selv.
"Rommen er en tøjte" er spækket med skarp stand-up fra Lindas fortid, nutid såvel som fremtid, historier fra undergrunden og det pragtulde Sydhavnen. Vi får historien om hvordan det naturligvis altid er alkoholens skyld, når man fucker up, og ikke en selv.
Udover mødet med stand-upens førstekvinde vil man kunne gense proletartøsen "Christel" (Krystal hvis hun selv skal sige det), som i satireserien "Wulffs Magasin" fik overbevist os alle sammen om, at selv Dronningen, iført glatbarberet frikadelle og lipgloss i hele krydderen gi´r blæs til Mærsk.
Og vi får mere ... vi skal selvfølgelig ikke være foruden "Vild med talents" egen alkoholiske praktikant "Ditte" med den permanente forkølelse, der ikke magter noget som helst i hele verden.
Skal du se om "Ditte" er nået til et stadie hvor hun MAAAAGTER lidt mere og vil du opleve et grin uden stop fra Danmarks stand-up dronning nr. 1, så køb en billet til "Rommen er en tøjte" og oplev Linda P i hendes første stand-up show.
Priser : Løssalg 150,00 kr. (alle salens pladser)
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
www.pavillonen.dk
Kilde: Pavillonen
sof