Polakhuset er den eneste af de oprindelige arbejderboliger pÃ¥ Gl. Estrup, der er tilbage. Huset hedder sÃ¥dan, fordi der i perioder har boet polske landarbejderfamilier i huset. Siden 1950’erne har huset stÃ¥et ubeboet og det har været anvendt som lagerrum.
I dag er Polakhuset under renovering, og det føres tilbage til sit oprindelige udseende omkring 1915.
Polakhuset set fra syd, før renoveringen gik i gang
|
Fra påske 2010 kan huset opleves på ny.
Der er to lejligheder; den ene indrettes som en museumslejlighed med haveanlæg, udendørs das og så videre. En typisk bolig for en landarbejderfamilie anno 1930.
Den anden lejlighed indrettes som en aktiv formidlingslejlighed – indrette som en landarbejderbolig i 1930, men som kan og mÃ¥ benyttes af museets gæster. Her vil der ogsÃ¥ være skiftende udstillinger og landarbejderne samt om den fremmede arbejdskraft, der gennem tiderne har været en del af landbrugets historie – herunder polakkerne.
Polakhuset har stÃ¥et tomt siden 1950'erne. Men engang var her liv: ”En karklud blev vredet op og hængt til tørre, et par kopper sat pÃ¥ bordet til en stille tÃ¥r øl, nÃ¥r ungerne var lagt i seng, et hakkejern i køkkenhaven, misse mod det første dagslys, finde arbejdstøjet fra i gÃ¥r der hænger pÃ¥ stolen og ud til morgenmalkningen i herregÃ¥rdsstalden, sparke til en sommertør jordknold, varmeflimmer over engen…” denne stemning vil vi gerne genoplive.
Pengene til selve restaureringen af Polakhuset sker for Landbrugsmuseets egen vedligeholdelseskonto.
Til indretningen er der blevet søgt midler hos 3Fs Medie og Kulturfond samt LOs Kultur og Projektpulje.
Professor Henning Salling Olesen fra RUC har også indsamlet penge. Henning Salling Olesen er født i Polakhuset.
Polakhuset er opført cirka 1915 i røde mursten og med paptag.
Dansk Landbrugsmuseum overtog huset i 1995 sammen med erhvervelsen af en del af godsets tidligere jordtilliggende.
Indtil slutningen af 1990 var det planen, at huset skulle rives ned.
I 1998 skrev cand. mag. Birthe Brandt Jensen en artikel i museets årbog om de polske landarbejdere på Gl. Estrup og Djursland.
Museet begyndte i år 2000 at arbejde med de første planer for, at huset skulle bevares som en mere ydmyg del af godset Gl. Estrups historie.
I 2001-2002 kom museumsdirektør Peter Bavnshøj i kontakt med professor Henning Salling Olesen, der er født i huset i 1946. Henning Salling Olesens forældre var landarbejdere på Gl. Estrup.
I 2003 begyndte Dansk Landbrugsmuseum at udarbejde konkrete planer for husets restaurering og indretning som et museum for de laveste sociale lag i landbokulturen – landarbejderne, de fremmede osv.
Kilde: Landbrugsmuseet Gl. Estrup
sof
05/05 2023