Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nørre djurs kunstforenings decemberudstilling i Ørum aktiv center med Lone Bording

Lone Bording er uddannet kunsthistoriker og har fra et utal af rejser og ophold i Italien et omfattende kendskab til historisk portrætkunst.


Fra 1990 -2004 underviste hun i billedkunst på Norddjurs Friskole og har sammen med elever og kolleger lavet flere store udsmykningsopgaver. De sidste par år har hun bl.a. formidlet den historiske portrætsamling på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
Udstillingen i Ørum Aktivcenter omfatter portrætter i kridt og olie. Portrætterne er malet i november 2009. Motiverne har Lone Bording fundet i familiealbummet med udgangspunkt i både ældre portrætfotos og digitale billeder.
Det er arbejdet med de mindste nuancer, der fascinerer Lone Bording når hun maler portrætter. Hun tilstræber ikke fotografisk lighed. Portrættets autentiske udtryk, der fanger personlighedens psykologiske særpræg, opstår i processen.
Det levende blik, dynamikken mellem hudens kolde og varme farver og udtrykkets tilgængelighed og utydelighed udfordrer beskuerens egen fortolkning med et væld af nuancer i farver og penselstrøg.

Ørum Aktiv Center
Skolebakken 43
8586 Ørum Djurs
Tlf. 86 38 16 00
www.aktiv-center.dk

Kilde: Dorthe Kudsk Harbo

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam