Regionsrådet har afsat 3,7 mio. kroner til et nyt netværk, der skal udvikle og synliggøre det, der sker på de midtjyske teatre.
 Randers Egnsteater er initiativtager i netværket, der nu får midler til at styrke arbejdet til gavn for scenekunsten i Midtjylland. Her et glimt fra familieforestillingen Lilli (2008). (Foto: Søren Pagter)
|
I de kommende tre år får scenekunsten i Midtjylland et løft.
På sit møde onsdag besluttede regionsrådet at bevilge 2,7 mio. kroner og reservere yderligere en million kroner over de næste tre år til et netværk, der omfatter alle egnsteatre og små storbyteatre i regionen.
FormÃ¥let med netværket er at synliggøre, styrke og udvikle scenekunsten i Region Midtjylland, og det skal nu ske ad to veje – nemlig dels via et udviklingsprojekt og dels via et forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet.
Udviklingsprojektet har fokus både på publikum og selve scenekunstnen. Det består af en række delprojekter, som blandt andet vil handle om
• mødet med nye publikumsgrupper og udvikling af nye kommunikationsmÃ¥der med publikum
• udvikling af nye forestillingstyper og udvikling af ny dramatik
• udforskning af mulighederne for at udvikle nye, utraditionelle spillesteder
• udforskning af mulighederne for co-produktioner mellem regionens teatre
Forskningsprojektet skal dels undersøge teatrenes vilkÃ¥r og muligheder i en regional sammenhæng, dels skal det integreres i de konkrete udviklingsprojekter som ”deltagende følgeforskning”. Dermed hÃ¥ber man, at der kan opstÃ¥ en frugtbar vekselvirkning mellem forskning og praksis, og at det kan være med til at give projektet et nationalt perspektiv.
Det er Region Midtjyllands vurdering, at projektet har strategisk betydning i forhold til at udvikle regionens kulturliv. Egnsteatrene og de små storbyteatre udgør med den geografiske fordeling i regionen en styrkeposition. Dette har også betydning i forhold til at styrke udviklingen af professionelle kunstneriske miljøer i regionen.
Projektet er blevet til på initiativ fra Randers Egnsteater, Randers Kommune og Region Midtjylland. Der er i løbet af sommeren 2009 dannet et netværk, som omfatter alle egnsteatre og alle små storbyteatre i regionen samt Århus Teater.
Netværket har nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med repræsentanter fra Region Midtjylland og Randers Kommune har udarbejdet en beskrivelse af projektet.
Indtil videre er der tale om et projekt, som skal løbe over tre år.
Kilde: Region Midtjylland
sof