Så har vi kun én koncert tilbage på efterårsprogrammet. Nemlig koncerten lørdag den 12. december med Nikolaj & Piloterne.
 Nikolaj & Piloterne
|
 Thomas Holm
|
 Sigurd Barrett og hans tro følgesvend Bjørnen Bjørn
|
Som indledning til denne koncert glæder det os at kunne fortælle, at Thomas Holm varmer op til Nikolaj og Piloterne lørdag den 12. december kl. 20.00.
Lidt om Thomas Holm:
NÃ¥r man lytter til "Nitten", er man lykkelig for, at man ikke er i Thomas Holms sko !!!
Det er ikke fordi Thomas er decideret deprimeret eller har voldsomt ondt i sit sjæleliv. Han påberåber sig bare retten til at opretholde den stolte danske tradition for at brokke sig ved enhver given lejlighed.
- Og Thomas Holm er typen, der formÃ¥r at ærgre sig mere over, at ekskæresten skred med yndlingsstrømperne end det faktum, at hun rent faktisk skred, har netop gÃ¥et guld med nitten - 15.000 eksemplarer og medvirker pÃ¥ den nye Sebastian-hyldest med nummeret 80´ernes boheme.
Lidt om Nikolaj og Piloterne
Nikolaj Christensen kan fejre 20-års pladejubilæum.
Eventyret begyndte nemlig i 1989, hvor han dukkede op nærmest fra det rene ingenting med lp´en Piloter, som gav ham en Grammy som Ã…rets Bedste Nye Navn.
Pladen var fyldt med solid, iørefaldende rock af den amerikanske slags og med et usædvanlig højt oktantal, og det var noget publikum kunne lide. Folk strømmede til hans koncerter, og Nikolaj blev både teenageidol og rockhelt. Han skabte derved et solidt fundament, hvorfra han de næste mange år udgav en stribe plader med stor succes og turnerede landet tyndt med sine Piloter.
På den nye CD "Med MAND!" er Nikolaj således tilbage igen, som de fleste kender og elsker ham. Og endda med nogle nye Piloter. Mand, musiker eller modent teenageidol hvad end Nikolaj er, og hvordan hans store publikum ser ham, har han skabt sit bedste album i mange år.
Der er endnu ikke udsolgt til denne aften med både Thomas Holm og Nikolaj og Piloterne.
Billetter á 150 kr. på www.pavillonen.dk
------------------------------------------------------------------------------
Sigurds Bjørnetrio i Pavillonen søndag den 24. januar kl. 15.00
Sigurds Bjørnetrio leverer nok det mest populære børneshow i kongeriget. Kom og oplev Sigurd Barrett og hans tro følgesvend Bjørnen Bjørn. Der bliver masser af skæg og ballade på scenen med alle de sange, som du kender i forvejen.
Bjørnetrioen er musikalsk underholdning for børn og voksne uanset alder. Musikken, komikken og alle figurene er hentet fra tv-programmet Sigurds Bjørnetime, der på 10. år kører over skærmen med jævne mellemrum på DR1. Børnene bliver igennem musikken aktiveret i et helt fantastisk show.
Med sig på scenen har Sigurd Barrett også trommeslageren Martin Klausen og bassisten Bjarne Christensen. Begge er særdeles erfarne jazzmusikere, som hver på deres kejtede men morsomme og naturligvis topprofessionelle måde sætter deres præg på Sigurds trioshow: Uforglemmelige, skøre og til tider direkte vanvittige indfald får ofte publikum op af stolene og ned på gulvet, mens de vrider sig af grin.
Sigurd Barrett er kendt for sit store musikalske og komiske talent, der i den grad kommer udover scenekanten. Han underholder årligt med omkring 100 shows ved et væld af forskellige arrangementer.
Showet efterfølges af autografskrivning.
Billetter á 110 kr. på www.pavillonen.dk
------------------------------------------------------------------------------
Mick Øgendahl i Pavillonen onsdag den 3. marts kl. 20.00
Energiske Mick Øgendahl på vej med nyt Comedy show - Propaganda.
Det er en af Danmarks absolut største komikere, der drager på turné, når Mick Øgendahl i 2010 er klar med et nyt Comedy show. Showet har fået titlen Propaganda og har premiere i Odense d. 3. februar. Herefter rejser Øgendahl landet tyndt med Propaganda indtil d. 8. maj. Mick Øgendahl har tidligere haft stor succes med sine foreløbig tre one-man shows: Micktrix (2003), Tåfræser (2004) og UNDSKYLD! (2006). Til det seneste show blev der solgt hele 35.000 billetter, og de røde lamper lyste udsolgt de fleste steder.
Netop nu er Øgendahl ved at skabe Propaganda. Det er for tidligt at løfte sløret for, hvad der konkret venter publikum. Øgendahl siger: Showet ændrer konstant form lige i øjeblikket. En spændende proces, som dog giver mange overvejelser og urolig søvn. Men den altoverskyggende glæde ved at tage ud og prøve showet i små bidder er i den grad intakt. Og den vigtigste faktor er, at det er glæden og begejstringen, der driver processen. Nerverne og præstationsangsten kommer heldigvis først senere i processen Men de kommer!
36-årige Mick Øgendahl har siden sin stand-up-debut i 1993 markeret sig som en af landets mest originale komikere. Man kan kalde Mick Øgendahl en moderne klovn: Hvor stand-up typisk har vægt på det talte ord, forener Øgendahl sine jokes med en meget fysisk optræden, hvor både hans 1,69 meter høje ranglede krop og hans gummiagtige fjæs er i spil.
Også som skuespiller og manuskriptforfatter har Mick Øgendahl stor succes. Til TV 2 Zulu lavede han sammen med Rune Klan programmerne Tak for i aften og Tak for i aften on Tour, som gav TV-kanalen nogle af de højeste seertal i dens levetid. Sammen med Linda P. har Øgendahl skabt en ny sitcom, Hvor fanden er Herning?, der netop nu kan ses på TV 2 Zulu. Og så har han sat sit personlige præg på en række satireserier, heriblandt Intermezzo (1999), Gintberg Show Off (2000), Vindhætterne (2002) og Monberg & Tuxen (2004).
Indenfor spillefilm markerer Øgendahl sig ligeledes. Hans og Rasmus Heides komedie Blå mænd blev den mest sete komedie i danske biografer i 2008, da intet mindre end 450.000 biografgængere gik gennem tælleapparaterne. Efterfølgende blev Øgendahl nomineret til en Robert for Årets Bedste Mandlige Birolle som skraldemanden Dion Drejer i filmen. Netop nu kan man opleve Mick Øgendahl i en større rolle i den biografaktuelle film , Julefrokosten, og tidligere har han lagt stemme til zebraen Marty i animationsfilmen Madagascar (2005) og til en af pungrotterne i Ice Age-filmene.
Billetter á 295 kr. på www.pavillonen.dk
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
www.pavillonen.dk
Kilde: Pavillonen
sof