Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dokumentarfilm i Store Bjørn »Into Eternity« - lørdag 9. januar kl. 15.00 og søndag 10. januar kl. 15.00

Ind i evigheden og ned i underverdenen - En storslået dokumentarisk Thriller om atomaffald.


Nyt tiltag i Store Bjørn
Biografen 'Store Bjørn' har i 2010 indgået et samarbejde med DOX:BIO, som formidler spændende og grænseoverskridende dokumentarfilm af høj klasse.
I løbet af 2010 viser vi i Store Bjørn et antal udvalgte dokumentarfilm. I de tilknyttede biografer vises den første film 'Into Eternity' på onsdag, men Store Bjørn har fået lov til at vente til lørdag og søndag. Vi håber dermed, at rigtig mange, som holder af 'doc' genren, vil finde vej til biografen lørdag eller søndag eftermiddag.

Biografen Store Bjørn er blevet en del af det landsdækkende net DOX:BIO, hvor biografer landet over i løbet af året 2010 viser et antal skelsættende, tankevækkende og anderledes dokumentarfilm. Filmen 'Into Eternity' har fået Politikens publikumspris og er instrueret af Michael Madsen i 2009.

Hver dag produceres der atomaffald i større mængder. Dette affald skal isoleres fra alt levende i 100.000 år. I Finland begraves affaldet i underjordiske fjeltunneller, men hvordan sikrer vi, at det forbliver der? - På hvilke sprog og med hvilke symboler advarer vi fremtiden? - Og vil de respekterer vores anvisninger?
Denne gribende og tankevækkende thriller tager os med ned i fjeldets underjordiske gange, mens debatten foregår oppe på jordens overflade.
Du kan se mere på www.doxbio.dk
75 minutter, Engelsk sprog med danske undertekster. 50 kr.
Tilladt for alle.

Se de sidste nye anmeldelser af filmen:
Man kunne næppe have valgt et bedre argument for, at også dokumentarfilm skal ses i biografen.
Eminent velgennemført (...) Engagerende og hypnotiserende. Lars Movin, Information.

Så vedkommende, at den nærmest vibrerer. »Into Eternity« beviser, at også dokumentarfilm kan være stærk underholdning og stor filmkunst.***** 5 Stjerner, Ebbe Iversen, Berlingske Tidende

Michael Madsens (...) film giver et unikt indblik i et sted og nogle tanker, kun ganske få har adgang til. Mere kan man næppe forlange af en dokumentarfilm. Nej, mere kan man næppe forlange af nogen film. ***** 5 Stjerner, Henrik Uth Jensen, Kristeligt Dagblad

Dybt tankevækkende og seværdig film. 4 hjerter Sophie Engberg Sonne, Politiken

Ebeltofts eneste offentlige biograf, Store Bjørn, holder til på
Den Europæiske Filmhøjskole
Carl Th. Dreyers Vej 1
Ebeltoft
www.storebjorn.dk
Billetbestilling: Billetter kan reserveres alle hverdage indtil fredag kl. 12 via email: biografen@efc.dk
Billetsalget starter 30 min. før filmen starter.

Kilde: Store Bjørn

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam