Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

"Undskyld på japansk"

Asger Røjle gæster Europahøjskolen den 18. januar 2010 med sit spændende foredrag om japansk kultur og politik.


Om hvorfor traumerne fra verdenskrigen stadig spiller så stor en rolle i japansk politik og i Japans forhold til sine nabolande.
Med udgangspunkt i egne iagttagelser, reportager og interview fortæller Asger Røjle om, hvorfor det japanske samfund den dag i dag reagerer frygtsomt og fornægtende på mange historiske kendsgerninger om landets egen krigshistorie. En reaktion, som vi i Vesten har vanskeligt ved at forstå.

Asger tager jer med til en rundtur ved det kontroversielle mindetempel Yasukuni, som gang på gang har skabt internationale kriser i forhold til Japans nabolande. Han beretter om atombomberne over Japan samt om shintoismens indflydelse og kejserdømmets rolle gennem tiden. Og han fortæller om den del af skolernes pensum, som japanske børn sjældent når frem til, hvilket betyder, at de ofte er tragisk historieløse i forhold til den store omvæltning, som Anden Verdenskrig var for deres land.

Asger Røjle fordømmer eller forsvarer ikke nogen. Han forsøger ærligt og loyalt at forklare udviklingen. Han har fulgt debatten i Japan i over 25 år, og har boet og arbejdet i landet i seks år- og han har set store forandringer. Senest besøgte han Japan i september og oktober i ugerne lige efter det dramatiske valg, som for første gang i et halvt århundrede væltede efterkrigstidens stabile regeringsparti og bragte en stabil ny regering til magten.

Asger Røjle er forfatter til den anmelderroste bog "Undskyld på japansk", der udkom i 2008.
Foredraget begynder kl. 19.00.

Forstander Erik Boel vil byde velkommen til alle.

Der er fri entré for skolekredsens medlemmer. Det koster kr. 30 for ikke-medlemmer.

Europahøjskolen på Kalø
Skovridervej
Rønde

Kilde: Europahøjskolen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam