Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Herman Bang - ”Fremmed blandt egne – og andre”

Sogneaften ved Else Marie Laigaard - onsdag den 27. januar kl. 19.30


At være fremmed, forhadt, forvist og forfulgt forstod – om nogen – Herman Bang.
Han var flytning både i sit eget fædreland og i udlandet. Han døde i USA i en alder af 59 år, ensom på sin sidste flugt. Hans liv var én lang flugt fra fordømmelse og én lang søgen efter at blive accepteret som menneske og anerkendt som digter.
Selvom der i kølvandet på Det moderne Gennembruds tid fulgte mange nye tanker og ideer om frisind og frihed, var det svært at være på kollisionskurs med landets lovgivning og samfundets borgerlige moralkodeks.
Det var Bang – bÃ¥de som menneske og som digter. Det var ogsÃ¥ hans skildrede personer – bÃ¥de virkelighedens skæbner, han skildrede som journalist og personerne i noveller og romaner.
Denne aften vil vi sætte Herman Bangs liv i perspektiv til samtiden, til hans fængslende journalistik og hans vidunderlige digtning.

Else Marie Laigaard, som gennem mange år var menighedsrådsformand i Ebeltoft, er ekspert i dansk litteratur og de danske forfatteres påvirkning af vores kultur og historie.

Sogneaftener i Ebeltoft Sognegård
Livhistorie, kultur, litteratur, natur, historie, kristendom, kunst, kirke, menneskeliv - temaerne og emnerne er mange ved sogneaftenerne, hvor man kan møde rigtig levende mennesker med noget på hjerte!

Sogneaftenerne er for alle, som har lyst til et godt foredrag i selskab med en spændende fortæller!
Vi synger et par sange fra Højskolesangbogen og drikker kaffe i et samvær, der både er hyggeligt, uhøjtideligt og vedkommende.
Vi begynder kl. 19.30 og det koster 30 kr. alt inklusiv.

Ebeltoft Sognegård
Kirkegade 13
Ebeltoft

Kilde: Ebeltoft og Dråby sogne

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam