Skulpturer af Masayo Odahashi, Japan på Glasmuseet fredag den 12. februar - søndag den 13. juni 2010
 Calm of Water (Masayo Odahashi)
|
 "A Long Thought" (Masayo Odahashi)
|
Masayo Odahashis værker er i en klasse for sig. Har man først set én af hendes smukke figurative skulpturer, glemmer man den ikke igen. Rolige, meditative og stilfærdige sidder de alene eller i selskab med deres eget spejlbillede dybt koncentreret om en tanke eller om en smule vand, holdt nænsomt i hænderne.
Glasmuseet Ebeltoft har tidligere præsenteret enkelte af Masayo Odahashis skulpturer i forbindelse med bl.a. åbningsudstillingen af museets nye fløj i 2006, men det er første gang et større udvalg af hendes værker kan opleves i en separatudstilling i Danmark.
Udstillingen titel "Det indadvendte blik" er kunstnerens eget bud på, hvad skulpturerne handler om. Udstillingen viser nye værker, der på forskellig vis kredser om dette.
Masayo Odahashi er født i Japan, 1975. Hun er uddannet M.A., Fine Arts (2000) og B.A., Arts & Crafts (1998) ved Aichi University of Education, Japan. Hun har modtaget adskillige priser og hædersbeviser bl.a. Hædrende omtale, The International Exhibition of Glass Kanazawa, 2007.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med Galerie B, Baden Baden, Tyskland, hvor en del af værkerne har været vist i efteråret 2009.
Udstillingen kan ses i prioden 12. februar - 13. juni 2010.
Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
Tlf. 86 34 17 99
www.glasmuseet.dk
Kilde: Glasmuseet
sof