|
En af radioens "gamle" producenter, Jens Ligaard, er vendt tilbage til Djursland efter at have tilbragt en rum tid oppe på Grønland. Jens er også vendt stærkt tilbage i æteren og boltrer sig igen på de ULIGE mandage. Dog er der nu en ændring, nemlig, at hans program ikke nødvendigvis rummer instrumental musik. |
|
|
Nok er det Jens' lidenskab, men han holde altså også af meget anden god musik. Derfor er der premiere på hans nye program mandag den 15. Januar klokken 20 - et program, der har fået titlen Guf for Lyttelapperne. Hvad den titel nøjagtig dækker over, ved undertegnede ikke. Har forgæves forsøgt at få Jens til at lave en beskrivelse af programmet, men han er altså meget hemmelighedsfuld. Har kun én eneste kommentar til mine evindelige (og sikkert irriterende) spørgsmål. Lyt på mandag. Så det må jeg se at få gjort - en er jo nysgerrig. Kan allerede nu røbe, at mandag efter, mandag den 22. januar klokken 20, er der premiere på et andet program. Men hvad det er for et program, må du læse om præcis én uge i næste uges klumme. Men et meget spændende - og lokalt program bliver det.
Ellers er der for tiden god lejlighed til at lytte til radioen inde i din stue, eller hvor du end lytter til os henne. Kong Vinter har lagt sin klamme og iskolde sne-hånd over lille Dannevang, ja endda over hele Europa. Og der løber endda rygter om, at sneen og kulden vil vare ved de kommende 2 måneder. Puhha, hvor forår og sommer til gengæld bliver ventet med glæde og længsel. Indtil da ved du jo godt, hvad tiden kan gå med. Nemlig at lytte til din egen radio på Djursland - Radio Djursland - Djurslands FM. Nåh ja forresten - du kan jo også spille RadioBingo allerede nu på lørdag klokken 15. Tjek hjemmesiden www.radiobingo.dk for yderligere oplysninger. Og hav en god uge - i selskab med Anne Lise, Michael, Viktor, Jens, Fritz, Poul Elo, Arne, Eigil, Louise, Karsten, Lars, Bent - og jeg skal komme efter dig. En aftale????? |