Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hjerternes dag i Skejby

25. februar slår Skejby dørene op for hjerternes dag ved et gratis arrangement for alle. Få et indblik i hvad der foregår når specialisterne behandler hjerter, og hør Sepp Piontek fortælle om sit liv før og efter en blodprop i hjertet.


(Foto: Region Midt)
På hjerternes dag kan du komme og se dit hjerte indefra, og prøve noget af det hjerteudstyr, der hver dag er med til at redde menneskeliv på Århus Universitetshospital, Skejby. Tag en snak med eksperterne, se nogle af deres projekter og hør mere om det arbejde de udfører.

Tidligere fodboldlandholdstræner Sepp Piontek har været ramt af en blodprop i hjertet og fået en ballonudvidelse på Skejbys hjerteafdeling. Han kommer og fortæller om hvad sygdommen og behandlingen har betydet for ham, men kommer også ind på sit arbejde med landsholdet i Danish Dynamite-dagene i firserne.

Skejby huser et af landets førende hjertecentre. Lægerne fra hjerteafdelingerne fortæller til Hjerternes dag om deres arbejde med at udvikle ny teknik til hjertebehandling med fokus på stentklapper. En stentklap er et lille gitter med en kunstig hjerteklap, der kan sættes ind i den hjertesyge patient gennem et kateter i en blodåre, og foldes ud i hjertet.

Metoden, der er banebrydende, fordi den sparer patienten for en stor operation, er opfundet af Skejby-lægen Henning Rud Andersen.

Han fortæller om sin opfindelse og den lange og snørklede vej fra ide til virkelighed. Tre af de læger, der til daglig arbejder med stentklapper fortæller om arbejdet og viser en film af, hvad der foregår.

Det hele foregår torsdag 25. februar kl. 18-21:30 i Auditorium A ved hovedindgang 6 på Århus Universitetshospital, Skejby.

Hjerternes dag er en del af "Forskningsfortællinger", en række gratis foredrag om forskning formidlet for lægfolk, som forskningsrådet på Skejby arrangerer to gange årligt.

Tryk her, for at læse programmet for aftenen

Kilde: Region Midt

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam