Akustisk koncert med Michael Falch & Poul Krebs - 25.februar kl. 20.00 i Pavillonen
I begyndelsen af 2009 var Michael Falch og Poul Krebs for første gang på turne sammen som duo og resultatet var et sandt triumftog, med både udsolgte huse og stående ovationer overalt hvor de to kom frem.
Krebs og Falch tryllebandt publikum Så smukt kan det gøres, som man kunne læse i anmeldelsen fra Dagbladet i Skjern.
Nu er Falch & Krebs så igen klar til at drage Danmark rundt i hinandens selskab. Bevæbnet med akustiske guitarer, mundharper, stemmer, massevis af gode historier - og ikke mindst en lang række fornemme og slidstærke sange fra to af de bedste kataloger i Danmark, kombineret med helt nyt materiale fra begge de populære sangere.
Michael Falch udsender 18. januar 2010 soloalbummet Fodspor i Havet, lavet i samarbejde med Lars Skjærbæk. Det er Falchs første album med nye sange på gaden siden Sang til Undren fra efteråret 2007 - og førstesinglen Trækfugle er allerede i rotation på bl.a. P4.
Poul Krebs udgav i foråret det meget roste og guldsælgende album "Angeleno Road - Lige ved siden af virkeligheden", der bl.a. indeholdt nye hits som "Smiler din sol", "En dag som i dag" og "Helmand Blues".
Se mere Michael Falch på www.falch.dk
Se mere Poul Krebs på www.poulkrebs.dk
Priser :
Alle salens pladser
Løssalg DKK 295,00
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
www.pavillonen.dk
Kilde: Pavillonen
sof