Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dicte & Claus Hempler - featuring Mika Vandborg, i Pavillonen fredag d. 3/2 kl. 20

Succes skyld i denne nye dato. Forklaring følger. Denne koncert vil rumme både blåtonet, forfinet elegance og pulsen fra storbyens svedige natklubber, når de to unikke stemmer på den danske musikscene indtager landets spillesteder, hvor der venter publikum anderledes udgaver af sange fra både Dicte og Claus Hemplers skat af selvskrevne sange og håndplukkede favoritter.


Dicte og Claus Hempler indtager Pavillonen i Grenaa.
Forklaringen bag den nye koncert-dato:

Claus Hempler har ikke kun succes som sanger på turne med Dicte og Mika Vandborg, men også på de skrå brædder som skuespiller. Claus har tidligere bl.a. haft stor succes i Teaterkoncerten Dylan på Østre Gasværk og på Aarhus Teater, og lige nu er han i gang med forberedelserne til en forestilling på Betty Nansen Teatret der hedder Mozart som har premiere d. 23. november 2011.
Men, p.gr.a. succes med billetsalget har teatret valgt at lægge forpremieren ugen før premieren, hvilket betyder at Hempler er kommet i klemme mellem to succeser, - en efterårsturné med Dicte og Vandborg, samt en succesforestilling på Betty Nansen.

Heldigvis er det kun få af koncerterne der blev berørt af "uheldet" og således er der nu aftalt nye koncertdatoer med Hempler / Dicte / Vandborg i Aarhus, Struer, Grenå og Herning.

Her i Pavillonen er vi desværre blevet berørt af denne situation hvorfor koncerten der skulle være afholdt den 18. november nu har flyttet dato til den 3. februar 2012, - billetterne overflyttes direkte og kan benyttes på den nye dato.

Vi beklager meget situationen og besværet, men er samtidig glade for at vi har kunnet finde en ny dato til denne eksklusive optræden, der muligvis bliver deres eneste mulighed for at lave turen sammen.


Duo i international klasse

To af Danmarks stærkeste og mest markante sangere danner duo i international klasse når Dicte og Claus Hempler tager på turne.

Selvom der på scenen kun vil være de to sangere i selskab med deres guitarer samt Mika Vandborg, så betyder den lille besætning på ingen måde mindre power, men derimod en unik mulighed for, at stemmerne og sangskrivningen for alvor kan komme i centrum.

Inspirationen til The Dark And Stormy Sessions 2011 - som efterårets turné blev døbt - er blandt andet Elvis Presleys store comeback-show fra 1968, hvor han viste, at halvakustisk musik uden trommer hverken behøver at være usexet eller kedelig.

Dicte og Hempler har valgt at tage tråden op fra dengang, hvor Frank Sinatra og Marilyn Monroe endnu levede, og Cole Porter altid svævede over vandene.
Ambitionen for de to sangere er at levere soundtracket til en forrygende musikalsk aften, hvor de vil krydre musikken med et væld af anekdoter om sangenes tilblivelse og livet i det hele taget. Der er lagt op til en musikalsk oplevelse i særklasse båret af intimitet, varme og humor. Fra intens skønhed af den slags, hvor man holder vejret, til løssluppen rytmisk energi. Fra den store ballade til det råt swingende beat.
Dicte og Claus Hempler sammen er en sjælden og meget eksklusiv, musikalsk oplevelse.

Dicte: (vokal/guitar) En af landets mest karismatiske sangerinder og stemmer - altid musikalsk udfordrende og sjældent nærværende, uanset hvilken stilart hun kaster sig over.

Claus Hempler: (vokal/guitar) Crooner med format og stemme uden sammenligning. Som solist er han stærkt stemningsskabende. En stærk fortolker med en særlig evne til at suge publikum ind i sit musikalske univers.

Mika Vandborg: (guitar/vokal) Mika er en velbevandret herre pÃ¥ den danske musikscene. CV´et tæller bl.a. ti Ã¥r med Gnags, guitartryllerier hos Love Shop, Kasper Winding, Nikolai og Piloterne og Abdulla S.

LytNyt-kort kan benyttes.

Entré: 145 kr.

Det er hér dét sker:
Centersalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam